Kolind kirke den ligger oppe på en bakketop
Der ser vi det tydeligt når fra Byhallen vi kigger op
Se på Skarresø Thorsager og andre kirkers beliggenhed
Ved vi at ingen oversvømmelse der kan finde sted
Står vi på kirkegården mod nord og gennem træers blade kigger
Ser vi hvor højt over kolindsunds flade og våde land vi ligger
I kirkens våbenhus en stor sten med mange runer står
Og det er gamle bogstaver som kun præster forstår
Hver dag om morgenen lyder kirkeklokkerne med tydelig klang
Der høres ved solopgang og solnedgang over Mark og Vang
Så en dag når kirkeklokkerne om formiddagen igen lyder
Det kunne være bryllup eller begravelse den nu indbyder
Nogen går hver dag rundt og på alle gravsteder kigger
Står stille og mindes når de ser et gammelt venskab her ligger
Andre går forbi for ud i sundet at se store flokke “sort sol” af stære
Nogen med kikkert ser dem slå ned i busken for i nattely de der vil være
Kør en tur på vejen mod Koed men ej så hurtig som en vane
Der kunne på vejen være unger og måske en voksen svane
Korn og Køer på græs var det vi på begge sider af vejen så
Men nu kan de ej der køre Traktor og ikke Køer på græsset gå
Kolindsunds venner nu straks frem på banen komme
Vi vil have Søen frem igen inden næste år er omme.
